Ølgaver
Chokolade, snack, vin, brugskunst, Lakrids eller……
Altid i unikke indpakninger hvis I ønsker det. Læs mere om vores øl nedenfor. Det er nemlig egen import i kombination med de bedste danske special øl.
Specialøl i verdensklasse
Øl fra de bedste bryggerier i England, Tjekkiet, Belgien, Tyskland og Danmark. Vi tilstræber at finde øl der ikke findes andre steder, derfor er de fleste af vores udenlandske øl helt specielle. Danske øl er meget svære at finde, uden de findes andre steder. Derfor har vi ganske enkelt udvalgt de øl hvor pris og kvalitet hænger bedst sammen.
Engelske Øl
Vores engelske øl kommer fra et af de sidste engelske familieejede bryggerier. De brygger efter gamle opskrifter og traditioner. bryggeriet har fået flere medaljer for deres brygkunst, der er tro mod klassisk engelsk brygkunst. Ægte engelske øl er med lidt mere tørhed end eks. danske øl. De er fulde af smag og med lidt mindre alkohol % end andre brygkulturer. Kunsten ved øl – brygning er at skabe en stor smag uden for meget alkohol og uden tilsætning af eks. lakrids, karamel, porse, etc. Det kan Allendale Brewery til fulde.
Ølgaver Tjekkiske øl
Vores tjekkiske øl sidder lige i skabet. Ferdinand Brewery brygger ganske enkelt noget af det bedste øl i tjekkiet. Masser af smag, fuldfed og lidt sødme. Til dem der kan lide mørke øl, er Ferdinand dark uovertruffen. Vi har også en semi dark, der egentlig minder lidt om en rød Tuborg. Desuden en pilsner der tager alle de tørre pletter i halsen:-) og efterlader en dejlig smag af pilsner.
Ølgaver Tyske Øl
Tysk brygkunst er vanvittigt undervurderet. I Tyskland fik de store bryggerier ikke kvalt de små bryggerier i firserne og halvfemserne. Som bla. Carlsberg, Tuborg og Ceres gjorde i Danmark. Derfor lever den tyske brygkunst i bedste velgående og du skal sjældent køre mere end 50 km i Tyskland før du kommer til et nyt område, med en ny lokal øl. Tyske øl er meget tilgængelige og ærlige. Let smag af humle og masser af friskhed, skum og moderat alkohol indhold.
Ølgaver Danske specialøl
En øl kultur der næsten forsvandt i 80 erne og 90 erne. Nu er der igen gang i den, men det har været en proces hvor mange øl entusiaster måtte bukke under og dreje nøglen. Læren har været at det ikke er så let endda. De første micro bryggerier måtte skrive på etiketterne “ikke to bryg er ens” og lod forbrugeren forstå at det netop var unik håndværk de drak. Men sandheden var at micro bryggerierne ikke kunne styre brygprocessen. Det er der kommet styr på. Selve brygprocessen afføder forskellige smags oplevelser, god bryg giver intense smags oplevelser. Det var ofte ikke muligt for den nye generation af bryggerier at få gjort det ordentligt. De fleste snød genveje, som at have en høj alkoholprocent eller tilsætte krydderier, chokolade, lakrids, etc. Disse genveje giver noget taste a like, men, men, men. Det er en ommer.
Idag går det meget bedre med dansk micro bryg og tak for det. Vi vil dog gerne lige slå et slag for de bedste og give vores korte historiske rids. Fordi noget micro bryg ganske enkelt er for dyrt.
Vi solgte de første ølgaver i 1999, dengang som nu er det bedste køb ganske enkelt Thisted bryghus. Vi anbefaler gerne De Fem Gårde og Svaneke Bryghus, ærlige øl til rimelige priser.
Vores foretrukne
Vores foretrukne var tidligere Refsvindinge Bryghus med Mors Stout og Ale no 16. Men efter øllene har fået ny ejer er smagen ikke helt den samme og øllene er kommet i supermarkederne. Oplevelsen af Refsvindinge øl er ej heller den samme som i “gamle dage”, hvor man stod i kø i bryggeriet for at købe øl. De lokale handlede også på bryggeriet men de købte kun halvfærdigt bryg i 2,5 liters plastdunke, de skulle hjem og brygge videre på øllet og få mange flere liter ud af det. Det var tider da den gamle krumbøjede brygmester fordelte herlighederne i det trange bryggeri.
Generelt er der idag meget godt dansk micro bryg, så tøv endelig ikke med at smage. Smagsoplevelser kan man aldrig få nok af. Når man er i smage mode er prisen ikke så vigtig. Hvis men derimod gerne vil have en eller to kolde kvalitets øl til en hyggelig stund, så kan man jo godt skele lidt til prisen, især fordi noget af det billigste er det bedste. Skål
P.s.
Vær iøvrigt opmærksom på at der findes forskellige øl der giver sig ud for at være danske, men de bliver ikke brygget i Danmark. Øllet smager ofte fremragende og er især godt til prisen.
Se mere her.
Ølgaver
Carlsberg
Thisted Bryghus
Hancock Bryggerierne
Vestfyen
Fuglsang
Valggaver
Chokolade
Vin og Chokolade
Brugskunst
Picnickurve
Shaker sæt
Pyt:-)
Bambus Sugerør